Det er vigtigt at have styr på ansættelsesretten

"
n

Kategori

Udgivet

25 aug, 2021

Alle virksomheder bør have styr på ansættelsesretten. Det skal de, fordi det er vigtigt både for virksomheden og for den enkelte medarbejder. Når alt kommer til alt, er der specifikke regler, der altid skal overholdes, når din virksomhed har en eller flere medarbejdere.

Det kan derfor være en fordel for en virksomhed at tage kontakt til en advokat i ansættelsesret, når den første medarbejder skal ansættes.

Undgå de mange misforståelser

Får du hjælp af en advokat, der har fuldstændig styr på ansættelsesret, kan du undgå at havne i en masse misforståelser. Der florerer nemlig en del misforståelser omkring ansættelsesret, som folk tror er juridisk korrekte.

Virksomheder må ikke opsige en sygemeldt medarbejder

De fleste virksomheder og medarbejdere har den opfattelse, at en sygemeldt medarbejder ikke kan opsiges. Det er dog ikke sådan, at det altid hænger sammen, hvis opsigelsen har en saglig begrundelse. En saglig begrundelse for en opsigelse kan eksempelvis være, hvis medarbejderens sygdom er belastende for virksomhedens drift.

Virksomheden kan selv vælge, om lønmodtageren er funktionær

Ved fastansættelse af en medarbejder tror mange virksomheder fejlagtigt, at det er op til virksomheden, om medarbejderen skal omfattes af funktionærlovens regler eller ej. Dette er en skrøne. Det er nemlig arbejdets karakter og antallet af arbejdstimer, der bestemmer, om den enkelte medarbejder skal omfattes af funktionærloven.

En overenskomst omfatter alle medarbejdere

Mange virksomheder tror, at en specifik overenskomst gælder for alle medarbejdere. Sådan forholder det sig ikke. Det er derfor vigtigt for en virksomhed at vide, hvilke medarbejdere der er omfattet af hvilke overenskomster i forhold til eksempelvis løn under barsel, arbejdsgiverbetalt pension, feriefridage/omsorgsdage m.m.