Rengøringsvogne er et vigtigt arbejdsredskab, som der især på arbejdspladser bliver brugt op til flere gange om ugen. Selvom de kan virke dyre, er det vigtigt, at du vælger den rigtige fra starten, da du herved både kan spare penge men også passe godt på dine medarbejdere ved at vælge en model, der er ergonomisk korrekt.
Med den rigtige rengøringsvogn slipper du også for at slæbe de tunge rengøringsrekvisitter frem og tilbage. Dette sparer ikke bare tid, men det er også med til at gøre rengøringsjobbet mindre tungt og derfor ikke nær så hårdt fysisk.
Råd og vejledning inden køb af rengøringsvogn
Der findes mange udbydere af rengøringsvogne, og det er derudover muligt at få uanede mængder af tilvalgsmuligheder. Som udgangspunkt er der flere ting, som er vigtige, når du skal ud at vælge rengøringsvogn. En rengøringsvogn gør ikke kun arbejdet lettere, den rette vogn vil også kunne medbringe alt, så det eneste der efterfølgende skal købes, er nye rengøringsmidler. Med følgende råd får du den rengøringsvogn, som passer til de arbejdsopgaver og behov, der er på arbejdspladsen.
- Mål rengøringsrummet op så du ved, hvor stor vognen kan være.
- Plastik eller stål? Pris og kvalitet hænger som så meget andet også sammen ved køb af rengøringsvogn.
- Vælg vogn efter hvordan der skal vaskes gulv.
- Der er grundlæggende 2 slags vogne: Den komplette hvor gulvmoppe, teleskopskaft osv. er med, eller den anden hvor du kun får vogn og spand.
- Køb en vogn der gør arbejdet så nemt som overhovedet muligt.
- Vælg en model der er nem at bruge og skubbe.