Sådan bliver du tryg ved at holde oplæg

"
n

Kategori

Udgivet

27 apr, 2021

Præstationsangst er én af de mest udbredte angstformer. Betegnelsen dækker både over lettere nervøsitet, som knytter sig til vigtige præsentationssituationer og over svær frygt for, at du umuligt kan præstere godt nok. Typisk manifesterer præstationsangst sig både psykisk og fysisk, og angsten opstår som regel særligt i forbindelse med seksuelt samvær, eksamensoplæg og arbejdsrelaterede præsentationer.

Den dårlige nyhed er, at præstationsangst vil ramme de fleste af os mere end én gang i løbet af livet. Den gode nyhed er, at der er hjælp at hente.

 

Dét kan du selv gøre

I dag findes der en lang række artikler og ekspertråd målrettet dig, der kæmper med præstationsangst. Ifølge eksperterne kan du for at afhjælpe angsten først og fremmest sikre dig, at du er godt forberedt på den givne præsentation. Du bør øve dig ekstra meget på oplæggets introduktion, og det kan også hjælpe, hvis du forsøger at visualisere, hvordan præsentationen kommer til at se ud. Hav gerne tillid til din nervøsitet, og mind dig selv om, at den i mild form er ganske normal. Hvis angsten begynder at melde sig under dit oplæg, bør du sænke din tales tempo og koncentrere dig om din vejrtrækning. God og dyb vejrtrækning forhindrer nemlig, at du mister kontrollen over angstens kropslige symptomer.

 

Tag et kursus i præsentationsteknik

Måske har du allerede prøvet at følge ovenstående råd. Og måske har du konstateret, at din præstationsangst fortsat hæmmer dig i dagligdagen. Hvis dette er tilfældet, kan du med fordel henvende dig hos en professionel. Kurser i præsentationsteknik har vist sig at være ekstremt effektive i kampen mod præstationsangst. Vælger du det rette kursus, kan du dertil lære at give præsentationer, der både er stærke, selvsikre, troværdige og mindeværdige for dem, du holder dit oplæg for.