Skal du afsted på ferie, går du helt sikkert og glæder dig. Men det kan også sagtens være, at du er bekymret for, at ubudne gæster besøger din bolig, mens du er på ferie. For at du kan nyde din ferie fuldt ud, er det derfor en god idé, at du beskytter din bolig på bedste vis. Det kan du gøre med disse tips og tricks.
Tips til at beskytte din bolig
Der er rigtig mange ting, du selv kan gøre for at beskytte dit hjem under ferien. Tyverisikring af din bolig er selvfølgelig aldrig en garanti for, at ubudne gæster ikke kommer forbi. Men hvis du tyverisikrer din bolig, har du gjort alt for at undgå det.
- Tjek døre og vinduer: Lås alle døre og vinduer, inden du tager afsted.
- Indstil timere på lamper indenfor og udenfor: Dette er en rigtig god metode til at skræmme indbrudstyve væk. På den måde kan du nemlig få det til at se ud som om, at der er nogen hjemme.
- Fjern værdifulde genstande: Fjern alle dine værdifulde genstande og placér dem i et pengeskab eller andre steder. Det skal helst være steder, der ikke kan ses fra dine vinduer.
- Sæt aviser eller blade på pause: Får du hver dag aviser og blade, så sæt dit abonnement eller lignende på pause. Er dette ikke muligt, kan du spørge en nabo eller en ven om at tømme postkassen for dig.
- Efterlad ikke en ekstranøgle udenfor: Læg ikke en ekstranøgle udenfor under en potteplante eller under måtten.
Hav en alarm eller anden form for tyverisikring: I dag findes der et væld af muligheder. Du kan eventuelt købe en alarm eller andre former for tyverisikring.