Skab et lyst og behageligt kontor

"
n

Kategori

Udgivet

28 maj, 2021

En fuldtidsmedarbejder arbejder i gennemsnit 8 timer om dagen. Det vil altså sige, at du er på din arbejdsplads stort set lige så længe, som du er i dit hjem – så hvorfor er vi så meget bedre til at indrette os behageligt i hjemmet, end vi er til at gøre det på kontoret? I dette indlæg vil vi gøre dig klogere på, hvordan du skaber et lyst og behageligt kontor, hvor dine medarbejdere vil nyde at være.

Sørg for, at du kan skifte arbejdsstilling

I hjemmet rykker du dig fra sengen, til sofaen, til køkkenet, til spisebordsstolen og om igen. På kontoret er de fleste placeret ved deres skrivebord hele dagen, og derfor er det vigtigt, at du kan skifte arbejdsstilling i løbet af dagen. Sørg for at have et hæve-/sænkeskrivebord, så du også kan komme op at stå, når du har behov for det. Samtidig skal din kontorstol selvfølgelig også yde den optimale komfort til dig, så du ikke får gener af dit arbejde.

Opslagstavler med motivation og idéer

En opslagstavle behøver ikke kun at indeholde A4-sider med linje op og linje ned fra Word – det læser ingen. Sørg i stedet for at hænge inspirerende og motiverende billeder, tekster og lignende op, så dine medarbejdere har noget rart og informativt at kigge på.

Lyst og behageligt lokale

Det er vigtigt med en ordentlig belysning på arbejdspladsen! Nogle er heldige med en masse vinduer, men lamper er et must, så der også er god belysning på en gråvejrsdag. Hvis dit kontorlokale er meget mørkt, kan du også give dig i kast med en omgang lys loftmaling – det vil have en afgørende betydning for din oplevelse af lokalet.