Hvis du arbejder på et kontor, indebærer det typisk, at du bruger meget tid på at sidde i en kontorstol. Og dette kan hurtigt føre til problemer med eksempelvis ryggen.
For at undgå at udvikle eller forværre rygproblemer er det derfor vigtigt at have en ergonomisk kontorstol, der støtter lænden og fremmer en god kropsholdning. Men hvordan vælger du den bedste ergonomiske kontorstol?
Hvilken slags ergonomisk kontorstol er bedst?
Der findes mange typer af ergonomiske stole til brug på kontoret. Ingen form for kontorstol er nødvendigvis den bedste. Men der er nogle ting, som er meget vigtige at kigge efter, når du er på udkig efter en god ergonomisk kontorstol.
Sædehøjde og sædedybde. En kontorstols sædehøjde og sædedybde skal let kunne justeres. Med disse justeringsmuligheder kan du tilpasse stolen, så den passer optimalt til din siddestilling samt din krop.
Udformningen af sædet. Ikke nok med at du skal kunne justere på sædet, så skal det også have den helt rigtige udformning. Det er en fordel, hvis din kontorstol har et sæde, der er afrundet samt bøjer lidt nedad lige ved sædets kant. Samtidigt bør sædet have nok polstring til, at det er behageligt at sidde på i længere tid.
Ryglæn. Det er også vigtigt, at du har mulighed for at justere ryglænet efter din krop. Kontorstolen skal nemlig være i stand til at understøtte den naturlige kurve i rygsøjlen og give en korrekt støtte til din lænd.
Armlæn. En kontorstols arm bør være justerbare. De skal give dine arme mulighed for at hvile komfortabelt, mens dine skuldre ligeledes skal være afslappede.